Virkelighed og Model.
Jeg synes det er mægtigt, når det er muligt at oprangere et modeltog som et rigtigt tog ser/så ud.
Det er hvad denne underside vil forsøge at beskrive. Jeg har været så heldig, at få lov til at bruge nogle af de fantastiske Kystbanebilleder fra EVP.dk. Tusind tak for det.
Jeg starter med en sjælden gæst på kystbanen, nemlig Litra E. Billedet til højre er fra Kokkedal i 1960erne. Nedenfor en oprangering på Humlebæk station med min E maskine E 978 (Tikøb/Marklin).
Nedenunder er der et billede fra Kokkedal med en E maskine. Vognene tror jeg er Av,AL, CL.
Som knægt boede jeg i Bellavista ved Klampenborg station fra 1969. Der kommer selvfølgelig billeder og oprangeringer fra den tid. Specielt husker jeg Litra MZ med de store godstog mod Helsingør. - De fik hele Bellavista til at røste.... Der kommer også MY/MO. Hvem husker ikke en tur med MO'eren i 1970 fra Klampenborg til Nørreport og med Mor til Daells Varehus for at få nyt tøj.
Jeg er begyndt på at bygge Veteranbanen Bryrup Vrads i 1:32. Jeg var på besøg på banen d. 4.9.16. Det er de sidste tilføjede Billeder / Videoer på siden.